Handelsbetingelser for TapNFC.dk

Nedenfor kan du finde de generelle vilkår for handel med TapNFC ApS. Vi opfordrer til, at du læser dem grundigt igennem, før du gennemfører et køb.

Har du brug for hjælp, sidder vi klar at hjælpe dig alle hverdage. Du kan enten skrive til os på support@tapnfc.dk eller ringe til os på +45 23394675. Hvis vi ikke tager telefonen, venligst send os en mail, hvor vi bestræber os på at svare indenfor 24 timer.

TapNFC ApS
CVR: 44800438
Trekroner Centervej 56, 4000 Roskilde
Danmark

1. Anvendelse

Disse handelsbetingelser (herefter kaldet ”Betingelserne”) gælder for alle produkter, der bliver solgt på www.tapnfc.dk eller på associerede hjemmesider (herefter kaldet ”Hjemmesiden”) af TapNFC ApS (herefter kaldet ”Virksomheden”), som brugere heraf (herefter kaldet ”Brugere”) måtte købe.

Som Bruger skal du være minimum 18 år og kun handle på vegne af en virksomhed, hvor følgende informationer skal oplyses ved køb: Navn, Firmanavn, CVR-nummer, adresse, land, e-mailadresse og telefonnummer.

Det er ikke muligt at købe på Hjemmesiden som privatperson.

2. Produkter og ansvar

De NFC- og/eller QR kode produkter, der bliver solgt fra Hjemmesiden (herefter ”Produkt”, er afhængige af Brugerens input og valg, hvorfor eventuelle fejl i Brugerens input eller valg ikke er Virksomhedens ansvar. Ved Brugerens fejlindtastning er Brugeren velkommen til at henvende sig til Virksomheden, som vi forsøge at tilrette produktet derefter, men garanterer ikke, det kan lade sig gøre.

Virksomheden påtager sig intet ansvar for eventuelle overtrædelser af copyright og varemærker overfor 3. part, og Brugeren kan på intet tidspunkt gøre Virksomheden ansvarlig herfor. Det gælder uanset om Brugeren har fremsendt eget logo til print på Virksomhedens produkter eller ikke.

3. NFC-chip i produkter

Virksomheden benytter i videst muligt omfang standard Tag type: NTAG213 i produkterne, der inkluderer en NFC-chip. Tommelfingerreglen er, NFC-chippen har en standard levetid på minimum 1,5 år fra Virksomheden aktiverer produktet (Brugeren bestiller produktet fra Hjemmesiden). Virksomheden kan dog ikke levere nogen garanti ifm. NFC-chippens- eller for QR kodens levetid og Virksomheden og kan derfor ikke tage noget ansvar herfor.

4. Kommunikation

Virksomheden kan kontakte Brugeren på den e-mail og det telefonnummer, Brugeren oplyste ved køb af produkter. Telefonnummer vil kun blive brugt i tilfælde af der er brug for at kontakte Brugeren ang. ordren. Virksomheden kan sende Brugeren servicebeskeder inkl. ”glemt-kurv” sevicebeskeder pr. e-mail. Virksomheden kan sende Brugeren markedsføringsmæssige tiltag som tilbud mv. pr. e-mail. Service- og marketingsførings e-mails kan til hver en tid afmeldes i bunden af udsendt e-mail.

5. Pris og betaling

Alle priser på Hjemmesiden er i danske kroner (DKK) og er inklusive moms, medmindre andet er angivet.

Hjemmesiden modtager følgende betalingsmidler: Dankort, Visa og Mastercard samt MobilePay. Virksomheden betaler det gebyr, der opkræves af betalingsindløser (dem der formidler betaling over kreditkort). Brugeren betaler selv eventuelle andre gebyrer, som egen kortudsteder derudover måtte opkræve.

Betaling vil først blive trukket på Brugerens konto, når varen afsendes.

6. Levering af varer

Virksomheden afsender pakker alle hverdage. Alle pakker sendes som pakker med levering inklusiv tracking. Så snart pakken er afsendt, modtager Brugeren en e-mail med trackingnummer, så pakken kan følges. Virksomheden opkræver et tillæg for fragt som angivet ved bestilling. I nogle tilfælde- og/eller i visse perioder kan fragt være uden beregning for Brugeren ved køb fra et specifikt beløb og opefter på den enkelte ordre. Såfremt dette er tilfældet, vil der være skiltet tydeligt hermed på Websitet. Alle pakker forventes leveret indenfor 1-3 hverdage på alle ordrer.

7. Reklamationsret

Der gives 1 års reklamationsret. Reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationen gælder ikke ved bl.a. fejl, skader eller slitage direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse eller lignende. Se derudover pkt. 8 ”Begrænsning af garanti”. Alle reklamationer skal sendes retur som brev eller pakke. Virksomheden vil dække rimelige returneringsomkostninger ved berettigede reklamationer. Varen skal altid sendes i forsvarlig emballage. Brugeren bedes huske at få en kvittering for afsendelse, så Virksomheden kan tilbagebetale fragtomkostningerne. Ved specialfremstillede- og/eller specialkodede produkter gælder dog en begrænset reklamationsret.

Hvis reklamationen er berettiget, betyder det, Virksomheden enten reparerer varen, ombytter varen, returnerer pengene for købet helt eller delvist returnerer et beløb som et afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation.

Brugeren skal reklamere inden for rimelig tid efter, en eventuel fejl ved produktet er blevet opdaget. Hvis reklamationen sker indenfor to måneder efter, fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Returneringer og reklamationer sendes til:

TapNFC ApS, CVR: 44800438, Trekroner Centervej 56, 4000 Roskilde, Danmark.

Venligst med angivelse af navn samt ordrenummer. Der modtages ikke pakker uden omdeling.

Såfremt du ønsker at reklamere, venligst altid kontakt Selskabet via e-mail først på support@tapnfc.dk ift. at finde en løsning på eventuelle udfordringer.

8. Begrænsning af garanti

Selskabet kan ikke tilbyde nogen garanti på produkterne eller deres levetid, og brugen heraf sker på Brugerens eget ansvar. Selskabet kan ikke garantere, produkterne- og de tilhørende tekniske redirections til websites mv. ved NFC-chips og/eller QR koder herunder at Selskabets serverkapacitet vil være uafbrudt, rettidig, sikker eller fejlfri, og kan ikke påtage sig noget ansvar overfor. Selskabet påtager sig intet ansvar for produkternes levetid eller såfremt produktet går i stykker, medmindre produktet er defekt ved modtagelsen.

Uanset kan Virksomhedens samlede erstatningsansvar over for Brugeren under alle omstændigheder ikke overgå det beløb, Brugeren betalte til Virksomheden ved køb af produkterne.

9. Fortrydelsesret & returnering

Der tilbydes ikke fortrydelsesret på erhvervskøb. Bemærk venligst derudover at alle produkter som udgangspunkt er enten specialfremstillede- og/eller special-kodede, og derved er det som udgangspunkt ikke muligt for Virksomheden at omkode produkterne.

10. Databehandling

Når du som Bruger gennemfører et køb på Hjemmesiden, skal du afgive følgende informationer til Virksomheden: Navn på Virksomhed, CVR-nummer, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, samt den virksomhed- og dennes url, produkterne skal pege på ifm. Virksomhedens kodning af de købte produkter herunder NFC-chip samt pegning af QR kode.

Virksomheden registrerer og videregiver som udgangspunkt ikke nogen personoplysninger til samarbejdspartnere eller underleverandører, medmindre det er nødvendigt for at levere varen og/eller ydelsen til Brugeren. Personoplysningerne registreres hos Virksomheden og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

TapNFC ApS Websitet er bygget på Shopify platformen.

Brugeren har til hver en tid ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, Virksomheden måtte behandle om Brugeren, til at få oplysningerne rettet, og i nogle tilfælde også til at få dem slettet. Det kan f.eks. være hvis dataen ikke længere er nødvendig i forhold til det formål, de måtte være benyttet. Såfremt Brugeren har spørgsmål til databehandling eller lignende, kontakt da Virksomheden på: support@tapnfc.dk.

Såfremt Virksomheden bliver solgt eller på anden måde overdraget til anden virksomhed, accepterer Brugeren, at Virksomhedens services fortsætter for Brugeren.

11. Ændringer af Handelsbetingelser

Såfremt Virksomheden ændrer Handelsbetingelserne, vil disse blive meddelt Brugeren med 14 dages varsel. Ved fortsat brug af servicen efter varslingsperioden tiltræder Brugeren de ændrede Handelsbetingelser.

12. Dansk lov

Denne aftale mellem Brugeren og Virksomheden er underlagt gældende dansk lovgivning.

For spørgsmål til nærværende betingelser, kontakt venligst Virksomheden via e-mail: support@tapnfc.dk

Handelsbetingelser, TapNFC ApS
Version 1, Maj 2024.